PF stiller spørgsmål til formandskandidaterne

Praktiserende Fysioterapeuter følger formandsvalgkampen tæt. Vi er meget optaget af at afdække kandidaternes holdning til relevante emner for vore medlemmer – og for praksissektoren.

af Poul Gørtz - 04.02.2018

Vi har spurgt kandidaterne om følgende emner:

1. Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik.
Med baggrund i det øgede antal uddannede fysioterapeuter, er der brug for flere arbejdspladser. Derfor ser PF vigtigheden af en Erhvervspolitik. Vækstpanelet har tidligere vist og peget på, at det private arbejdsmarked er stedet, hvor der kan vækstes.
Hvad vil du konkret gøre herfor?

2. Turnusordning for nyuddannede fysioterapeuter.
Turnusordningen har PF tidligere arbejdet med og bl.a. været på studiebesøg i Norge omkring.
Hvordan tænker du turnusuddannelsen konkret opbygget og finansieret?

3. Organiseringen af praksissektoren.
PF`s medlemmer er meget optaget af organiseringen i praksissektoren. Præmissen for de overordnede rammer ligger selvfølgelig på det overordnede politiske niveau.
Men
Hvilken strategi vil du lægge for Danske Fysioterapeuter i forbindelse med:
- Ydernummersystemet ?
- Lejerbegrebet ?
- Brugerbetaling ?
- Den overordnede økonomiske ramme ?

4. Konsekvenser for klinikker, som ikke vil implementere de nye standard kontrakter.
PF har længe udtrykt ønske om ordnede forhold i praksissektoren. 
Hvilken aktion vil du sætte i gang overfor de klinikker, som ikke vil tilgå de kommende standardkontrakter, udarbejdet af de to nye sektioner?

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her kommer Jeanette Præstegaards svar på PF's spørgsmål:

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Kære PF og alle andre praktiserende fysioterapeuter.

Jeg hilser jeres engagement og spørgsmål velkomne. Der flyver mange meninger frem og tilbage i denne formandsvalgkamp, hvilket naturligvis sætter sig sine bekymringer og forventninger i forskellige medlemmer.

Jeg tillader mig at svare på spørgsmålene enkeltvis for overskuelighedens skyld:

 

Spørgsmål 1) Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik og 3) Organiseringen af praksissektoren:

Dette spørgsmål indeholder flere aspekter. For én ting er antallet af optagede studerende på uddannelsen, noget andet er antallet af færdiguddannede, noget tredje er vækstbegrebet som dels en økonomisk størrelse, øget antal stillinger og øget faglig kvalitet.
Jeg tillader mig at lade diskussionen omkring optaget ligge – og svare mere direkte på aspektet omkring erhvervspolitikken på det private marked.

Overordnet vil jeg indlede med, at jeg forestiller mig, at erhvervspolitik og –strategier er noget vi gennemtænker, drøfter og finder mulige veje i sammen. Men også at jeg ser dette i tæt samspil med organiseringen af praksis, hvorfor mit svar til spørgsmål 1) og 3) er tænkt ind i hinanden.

Som noget af det første ligger diskussionen omkring udvidelse af ydernummer kapaciteten! Vi vælter i belæg for fysioterapeutiske indsatser til sygdomme og lidelser, og ifølge regeringen er den danske økonomi god. Nordstats meningsmåling fra ultimo 2017 viser, at når danskere stilles over for spørgsmålet: Hvilke af følgende politikområder vil være mest afgørende for din stemmeafgivning ved næste folketingsvalg? Svarer 43% af de adspurgte; sundhedspolitik! Det er nyt – det plejede at være udlændinge politik der toppede listen. Det er et klart signal om, at danske borgere vil have mere sundhedsvelfærd. Her handler det om at gøre sig synlig i den offentlige debat – byde patientforeningerne op til dans og sammen med dem vise, hvad fysioterapeuter kan både i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling! Her ligger et for mig at se et klart vækstpotentiale, både inden for det private og det offentlige.

Jeg har aldrig helt forstået, at offentlige tilskud skulle følge klinikken som de tidligere gjorde, eller følge fysioterapeuten, som de gør nu. Principielt er jeg tilhænger af, at pengene følger patienten. Det er afgørende for fysioterapiens troværdighed, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, hvem der skal have gevinsten ved tilskuddene – det skal patienten. Tandlægerne har en ordning, hvor pengene følger patienten. De har endvidere indført en rød/gul/grøn skalering, der på baggrund af en faglig vurdering, fastsætter hvilken grad af tilskud den enkelte person kan få, og hvilken grad af egenbetaling der er. Det synes jeg, at vi skal se nærmere på. En sådan løsning vil sikre at alle autoriserede fysioterapeuter vil kunne tiltræde overenskomsten og at det står tydeligt for alle, at patienten er i fokus for fysioterapeuters praksis.

Vi kunne også re-tænke måden hvorpå genoptræningsplaner samles op. Som jeg er orienteret udsteder hospitaler i dag genoptræningsplaner til borgere der har behov. Disse går automatisk ud i kommunale centre m.m. Men de kunne jo også til en regional bank, hvor praktiserende og kommuner sammen kan byde ind med opgaveløsningen. De vil skærpe det faglige fokus og konkurrencen. En tæt, systematisk og kvalitetssøgende dialog mellem praktiserende og kommunale fysioterapeuter er afgørende for, at fysioterapeuter kan påtage sig en langt mere pro-aktiv og ledende rolle i hele diskursen omkring det nære sundhedsvæsen. Der er afgørende for borgernes tillid til fysioterapi og fysioterapeuter, at vi udvikler og implementerer klare strategier og målsætninger for, hvordan patientforløb bedst muligt sikres på tværs og langs af sektorer. Det er borgernes tillid til os, der er afgørende for vores fremtidige muligheder.

Jeg undrer mig over, at Danske Fysioterapeuter endnu ikke har fået forhandlet direkte adgang igennem. Det skal vi naturligvis gå efter i en pokkers fart. De fleste andre vestlige lande vi typisk sammenligner os med inden for fysioterapi har direkte adgang til fysioterapeuten. Det skal vi også have! Og det vil i sig selv også understøtte vækstbetingelserne for praksis – at man kan gå direkte ind ad døren og ikke skal omkring lægen først or at få sit tilskud til behandlingen.

Danske Fysioterapeuter skal fortsat arbejde for at styrke og udvikle fysioterapi som et erhvervsområde både i forhold til stillinger og ”fysioterapeutisk land”. Jeg ser fysioterapeuter være utrolig opfindsomme omkring, hvad og hvordan man kan nedsætte sig som praktiserende. Jeg ved, at flere fysioterapeuter har en mindre selvstændig virksomhed ved siden af deres ansættelse, fx i sportsklubber, konsulenter, undervisere. De har et CVR nr. Sådanne initiativer skal foreningen understøtte, og det er især her, at jeg tænker erhvervs- og opstartsbetingelserne til alle medlemmer frem – ligesom jeg ser det ske i dag.

Men fra mit perspektiv er vækst uløseligt bundet sammen med faglig kvalitet. Jeg vil arbejde for, at der vækstes i faglig kvalitet. Høj faglig kvalitet giver os borgerenes tillid. Det er borgernes tillid der fremmer efterspørgslen på fysioterapi – her ligger et stort vækst potentiale. Derfor er jeg varm fortaler for at klinikker og alle andre afdelinger, centre m.m. for fysioterapi skal akkrediteres. Og med akkreditering mener jeg langt mere end den akkreditering, der sker i dag. I dag fokuseres primært på juridiske forhold og på sikring af persondatalovgivning, hvilket er super relevant – MEN jeg ser ikke, at den faglige kvalitet; hvilket viden- og erfaringsgrundlag bygger den enkelte fysioterapeut sine udredninger, diagnosticering og behandlinger ud fra. Jeg ser heller ikke sikringen af det organisatoriske flow internt i klinikken eller ud af klinikken til fx kommunale samarbejdspartenere er i fokus. Det er mig en gåde, at Danske Fysioterapeuter ikke har sikret, at når der tilføres offentligt tilskud med patienten til fysioterapeuten, at kvaliteten garanteres. Jeg vil arbejde for at vi sammen fastsætter kvalitetsmål for almen og for vedligeholdende fysioterapi og for kontinuerlig efter- og videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter skal brandes som en kvalitetsoptimerende profession. Erhvervelse af praksiscertifikatet skal være obligatorisk for alle praktiserende fysioterapeuter. Med dette i fokus vil borgerne kunne føle sig ”taget hånd om”, også når de træder ud af klinikken og vi kunne være de kommunale tovholdere omkring borgerforløb inden for det muskuloskeletale område – altså byde ind på en af de lægefaglige opgaver. Her ligger vækstpotentialer både i forhold til økonomi og professionel autonomi.

Og så er der naturligvis diskussionen omkring kæde-klinikkerne. Som udgangspunkt støtter jeg samarbejde på tværs af klinikker og andre aktører. Det giver god mening at åbne til omverdenen, dele erfaringer, trække økonomiske fordele af stordrift m.m., det kan vi med fordel sikker udbygge. Men jeg bliver også bekymret. Du, som jeg ved, at der er få klinik-ejere, der ejer store og/eller flere klinikker, som har misbrugt deres magt i forhold til at sætte uanstændige løn- og arbejdsforhold til nyuddannede kollegaer. Her har foreningen ikke handlet med rettidigt omhu og derfor sidder vi nu i den situation, at vi på et ekstraordinært repræsentantskab har vedtaget den nye arbejdsmarkedsmodellen. Den beslutning støtter jeg – og jeg garanterer, at den afprøves i max to år. Jeg går ind for vækst og for samarbejde – men det skal ske under ordentlige forhold.

Og når alt dette er sagt, vil jeg minde om den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry – der måske bedst er kendt for sit værk ”Den Lille Prins” – engang har skrevet, at hvad fremtiden angår, er opgaven ikke at forudsige den, men at muliggøre den.

 

Spørgsmål 2) Turnusordning for nyuddannede fysioterapeuter

Jeg er tæt inspireret af turnusordningen som fysioterapeuter har i Norge. 
Formålet med turnusordningen er at turnusfysioterapeuten ved at arbejde under vejledning, oplæring og supervision kan få de nødvendige erfaringer og manuelle/praktiske færdigheder til selvstændigt at kunne udføre faglig forsvarlig virksomhed som fysioterapeut. Ordningen vil bidrage med at udvikle færdigheder og gode arbejdsvaner med hensyn til patientkontakt, samarbejde med andre faggrupper og kommunikation med andre dele af sundheds- og social sektoren. I Norge er turnusordningen obligatorisk for at kunne opnå autorisation som fysioterapeut.

Den studerende trækker efter endt bacheloreksamen et turnussted inden for sin region. Dette sted tænker jeg er en offentlig arbejdsplads. 
Sundhedsstyrelsen vil skulle have det overordnede ansvar for ordningen. I Norge er ”Statens autorisasjonskontor for helsepersonell” (SAK) den delegerede myndighed, der har til opgave at udstede lisens som turnusfysioterapeut og autorisation som fysioterapeut. Jeg forestiller mig at et lignende kontor i regionsregi kunne være den delegerede myndighed til at give pålæg om at oprette turnuspladser i både region og kommune.

Som jeg er orienteret fra Norge, har turnusstedet arbejdsgiveransvaret, og at turnusfysioterapeuten er midlertidigt ansat og modtager fast løn. Gældende lovgivninger, løn og arbejdsvilkår er også gældende for turnusfysioterapeuter. Der er langt flere teknikaliteter omkring selve håndteringen af ordningen, som jeg vælger at se bort fra i dette svar grundet plads og overblik.
I Norge modtager kommune og region fastløntilskud til turnusfysioterapeuter – en ordning jeg tænker, vi skal arbejde for at forhandle igennem.

 

Spørgsmål 4) Konsekvenser for klinikker, som ikke vil implementere de nye standard kontrakter

Jeg har længe undret mig over den tøven, Danske Fysioterapeuter har udvist i forhold til ikke ordnede forhold for egne medlemmer i praksissektoren. Jeg finder det uværdigt over for nyuddannede og over alle andre praktiserende fysioterapeuter, som arbejder hårdt for ordnede og solide løn- og arbejdsforhold.

Jeg var med til, på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i november 2017, at stemme for den nye arbejdsmarkedsmodel. Det bliver en spændende øvelse, at få medlemmer til at indgå i den to sektioner, at få standardkontrakter forhandlet igennem mellem de sektioner og med at overholde de indgåede aftaler. Jeg ved ikke mere om øvelsen end du og alle andre medlemmer! MEN jeg kan garantere dig og alle andre medlemmer, at hvis jeg kommer til at sidde i Danske Fysioterapeuters formandsstol, er en aftale en aftale – og at jeg har modet til at tage konsekvensen på aftaler, der bliver misligholdt. Jeg er grundlæggende et etisk menneske – og som formand vil jeg have alle mine medlemmers interesser for øje. Jeg er ikke bange for at tage imod blå mærker eller konflikter.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her kommer Tina Lambrechts svar på PF's spørgsmål:

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Kære Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark

Mange tak for spøgsmålene


1. Jeg ser et behov for at vi sætter ind på alle områder for at understøtte muligheder for job såvel på det offentlige som på det private område.
Mht til det private så har hovedbestyrelsen allerede igangsat med en erhvervs- og vækstpolitik. Som skal lave både bredde tilbud samt mere individuelle tilbud. Desuden findes der jo erhvervs- og vækst panelet som I nævner og det er bredt sammensat af folk fra forskellige områder på det private område. Så samlet set vil indsatserne bidrage til en vækst og nye initiativer. Desuden ser jeg muligheden for at man kan etablere samarbejder med sundhedsvirksomheder eller andre sundhedsprofessionelle også. Så tænker jeg at man kunne lave nogle jobs camps og innovations workshops for at genere nye ideer. Desuden ser jeg oplagte muligheder for tætte samarbejder med de mange udviklingsmiljøer som der findes på vores uddannelsesinstitutioner og tætte samarbejder til patient foreningerne som vi allerede kender det i dag.


2. mht til turnus fysioterapeuter så synes jeg at det er spændende, men jeg ønsker ikke at man på baggrund af nuværende uddannelse skal lave en turnus og denne så ville betyde at man skulle på en elev løn, det ville presse arbejdsmarkedet uhensigtsmæssigt. Jeg så allerhelst at man fik en universitets baseret uddannelse og fik en turnus ordning ligesom at kiropraktor uddannelsen har det i dag. Er sikker på at det kunne være godt for at få opbygget en erfaring hos unge mennesker som skal finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Hvordan denne skal finansieres det kan jeg ikke komme med bud på, for det skal jo forhandles med nogle arbejdsgiver parter, men god ide at arbejde derhenad.


3. Organiseringen af praksissektoren, er der allerede ytret ganske meget om i denne her formandsvalgkamp. Ydernummersystemet er en økonomi aftale om fysioterapi imellem det offentlige og RLTN, jeg mener at vi fortsat skal have en aftale om fysioterapi med RLTN. Der kommer jo meget pres på ordningen ved det at der kommer så mange unge nye fysioterapeuter ud som også gerne ville være en del af ordningen. Jeg tænker at det er vigtigt løbende at udvikle ordningen, som vi har lagt optil med igangværende forhandling. Jeg ser gerne en direkte adgang til §51, og en udvikling af mulighed for både specialiseret og almen fysioterapi med differentierede honorarer, bedre dialog værktøjer til kommunen og mulighed for implementering af den nyeste faglige viden og fuld implementering af den akkrediteringsmodel som der er lavet og testet af. Jeg mener at brugerbetaling skal ses i sammenhæng til lighed i sundhed, hvis man ændrer på tilskuddet til patienten på de 40% i dag ville det så påvirke tilgangen til fysioterapi eller ville det være uændret. Hvis man satte tilskuddet til patienten ned ville flere fysioterapeuter så kunne få adgang til ydernummersystemet. Det må være noget som vi kan diskutere med hinanden, men vigtigst må være at der er en geografisk dækning af fysioterapi, og det kommer patienterne til gode, endvidere vil der jo være et krav om at økonomi rammen kan holdes. Jeg tror at det mest interessante private marked for fysioterapeuter er det som indeholder flest nuancer og hvor alle ikke laver det samme, men der både er klinikker som arbejder indenfor sygesikringen, nogle med almen fysioterapi, nogle måske specialiserede og andre noget helt andet. Mht lejerbegrebet så er det jo ikke noget som foreningen styrer, da det er et privat aftale forhold. Men jeg glæder mig over at vi har taget højde for for lejerne i den nye arbejdsmarkedsmodel.


4. Jeg går ind for ordnede forhold og det er jo netop det setup som hele den nye arbejdsmarkedsmodel skal tage højde. Det stærke i modellen er for mig at man får to bestyrelser, en for arbejdsgivere og en for arbejdstagere og de pågældende som sidder er valgt af og blandt “deres egne” sammen med de to bestyrelser skal de jo være med til at følge arbejdet til dørs. Bestyrelserne og foreningen vil selvfølgelig følge de retningslinier som modellen med hele dens indhold er vedtaget med på efterårets repræsentantskabsmøde.
Jeg tænker mener at vi skal gå efter det gode samarbejde og hvis man ikke følger de beslutninger som er truffet så er der mulighed for at gribe ind over for det. Men skulle man nu ikke lige komme igang med arbejdet, der er jo indlagt et nævn som kan træffe afgørelser når og hvis der er behov for det og den linje holde jeg mig til.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------